FEST OG GLADE SANGE

 

Endelig korsang igen med
 

FEST OG GLADE SANGE

fra film og scene

  Tilmelding - klik her  

Syng med det velspillende og sprudlende

DET NY TONEFILMSORKESTER

under ledelse af Jakob Faurholt,

som akkompagnerer os til musikalske perler

fra film og operette

i en dejlig korweekend i Næstved

lørdag den 9. og søndag den 10. oktober

Dette korstævne slutter søndag eftermiddag med en festlig koncert med koret, solister og et 30
mands orkester.

Repertoiret bliver sange fra film og operette og et smut tilbage til vaudevillen, heri en stor del
dansk, men også de udenlandske sange vil blive sunget på dansk. Sangene kommer fra perioder, hvor man kunne digte og komponere overlevelsesdygtige værker. Blandt ophavsmændene tælles bl. a. Kai Normann Andersen, Emil Reesen, Erik Bøgh, Robert Stoltz m. fl. Sangene er bl. a.: Velkommen fra ”Landmandsliv”, Musens sang, Man kan vel ikke gøre for, at man har charme, Bordets glæder, En vals blev født i Wien. Det feststemte publikum inviteres til at synge med på populære sange.

For at ikke alt skal drukne i for krævende korsatser, er sangene tilrettelagt sådan, at hovedparten er for 3 stemmer, sopran, alt og mænd. Der vil blive varieret således, at både herrer og damer får lov at være fremtrædende, og i øvrigt er en del dialogsange.

Orkestret, som også har egne sangsolister med, nyder stor anerkendelse for deres musikalitet og
gode humør. De vil bl. a. give et par numre fra en nylig afholdt Matador-koncert.

Det hele sker i Gl. Ridehus på Grønnegades Kaserne i Næstved, og så er stemningen sat. Man genkender med det samme de flot istandsatte bygninger fra filmen ”Hurra for de blå husarer”, hvor størstedelen af produktionen er foregået her.

Kom og slip sangglæden løs i en herlig musikweekend ovenpå Coronatidens ørkenvandring.

 

Det ny Tonefilmsorkester

blev grundlagt i 1998 af en gruppe entusiastiske studerende på Musikvidenskab ved Københavns Universitet. Målet var at spille de kendte og elskede melodier fra de danske lystspil med respekt for traditionen og datidens klangnormer. Under parolen "Glemmer De, så husker vi" har Det ny Tonefilmsorkesters nu i mere end 20 år fornøjet unge og ældre med en underfundige blanding af klassikere og kuriøse perler fra dansk populærmusiks gemmer.

I dag tæller orkestret omkring 30 musikere og vokalister, som hver især brænder for ældre, dansk underholdningsmusik. Mange af medlemmerne har en musikfaglig baggrund, som sikrer et fortsat højt musikalsk niveau, og en aldrig svigtende nysgerrighed overfor nye musikalske udfordringer.

 

Program for stævnet

Lørdag den 9. oktober
lørdag kl. 10.00 - 16.30 Korprøve afbrudt af frokost og andre pauser.
Søndag den 10. oktober
søndaKl. 09.30  - 11.15  Korprøve
søndaKl. 11.30  - 12.30  Orkesterprøve medens koret holder frokostpause.
søndaKl. 12.30  - 14.15  Prøve kor og orkester
søndaKl. 14.15  - 15.00  Kaffepause og iklædning af festligt skrud.

søndaKl. 14.15   - 15.00 Gerne hatte men ikke for høje og bredskyggede
søndaKl. 15.00
 - 16.30  Koncert. Varighed 1½ time

Det er, som alle ved, befordrende for musikkens gode virkning og stemningen, at der er et veloplagt publikum. Her har du chancen for at invitere familie og venner til

gratis koncert

 

Hvor foregår det?

Når man går ind gennem porten til Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, Næstved er det som at tage et skridt ind i fortiden. Man kan næsten høre hestene på de bevarede brosten, og mange vil sige: ”Jamen, det har vi jo set på film”.

Så er stemningen lagt til korstævnets repertoire. Den eneste forskel er nok, at det sprog, vi synger på, íkke er lige så bramfrit som filmens soldatersprog.

 

 

 

Hvordan kommer man med?

Tilmelding og betaling skal ske via www.folkekor.dk senest den 20. september.

  Tilmelding - klik her  

Man kan tilmelde alene eller korvis. Ved tilmelding og betaling skal benyttes samme telefonnummer.

De, som har betalt for stævnet i foråret 2020 og ikke ønsket pengene retur, er dækket ind.
Noter venligst dette ved tilmelding.

Pris for deltagelse er kr. 250,00, som dækker deltagelse incl. noder, som udleveres ved ankomst til stævnet.

Betaling ved bankoverførsel til Reg. 2360 konto 8185 629 520