Danske Folkekors velkommen-tilbage-gave, det nye kor hæfte med nye sange til julekoncerterne præsenteres på Skive Musikskole lørdag den 30. oktober kl. 10.00 - 14.00
Tilmelding til Skive - klik her
Gentages i Hjallese Kirke i Odense lørdag den 13. november kl. 10.00- 14.00
Tilmelding til Odense - klik her
Kære medlem af Danske Folkekor.
Det er nye tider, ingen tider har jo været før, men alligevel genkender vi en hel del, for netop nu kan vi gøre meget, vi gjorde før Corona-pandemien, heri synge i kor. I Danske Folkekor, syntes vi, at det skulle fejres med nye sange, og vi valgte at lade dem passe til den første store koncertsæson, som ville komme, nemlig juletiden. Derfor modtager korene snart via korkontakterne en pakke med et korhæfte for hvert medlem, de har betalt kontingent for. Personlige medlemmer får naturligvis også deres musikgave.
Sangene er alle nye, og såvel digte som musikken er hovedsagelig af populære ophavsmænd fra de seneste to generationer af Højskolesangbogen og fra Kirkesangbogen. Vi er meget stolte over at kunne forære alle dette bidrag til årets julekoncerter.
De nye sange er:
Stille december · Musik: Annette Gammelgård · Tekst: Anne Marie Veistrup
Tid til at længes · Musik: Katrine Muff Enevoldsen · Tekst: Iben Krogsdal
I natten lød en glæde uden ord · Musik: Janne Mark · Tekst: Anne Odgård Eyermann
Den mørke tid er lysets tid · Musik: Erik Sommer · Tekst: Per Krøis Kjærsgaard
Den nat du blev født · Musik: Erik Sommer · Tekst: Iben Krogsdal
Vi tænder lys · Musik: Erling Lindgren · Tekst: Lars Busk Sørensen
Syng de nye sange
Vi håber, at mange kor vil lade de nye sange indgå i juletidens repertoire, og vi hjælper det godt på vej.
Inden efterårsferien (uge 42) modtager korlederne en PDF-udgave af sangene, så der er mulighed for at være lidt på forkant.
I efterårsferien modtager korkontakterne og personlige medlemmer de nye noder.
I efterårsferien vil øvefiler blive klargjort på www.folkekor.dk
Lær sangene at kende
Endelig vil der flere steder blive afviklet lørdage med 4 timers præsentationer af de nye s ange.
1. gang bliver Lørdag den 30. oktober kl. 10.00 - 14.00 på Skive Musikskole, Asylgade 5, 7800 Skive, hvor Anja Brejner Højgaard vil stå for præsentationen.
Tilmelding senest lørdag den 23. oktober -
Tilmelding til Skive - klik her
2. gang bliver lørdag den 13. november kl. 10.00 - 14.00 i Hjallese Kirke, Hjallesegade 25, 5260 Odense S - ligeledes med Anja Brejner Højgaard
Tilmelding senest lørdag den 6. november -
Tilmelding til Odense - klik her
Hvis du skal til præsentation
skal du bede korkontakten om at få udleveret et nodehæfte. Hvis koret har betalt kontingent, er noderne kommet. Det samme gælder personlige medlemmer.
Man kan godt deltage, selv om man ikke er medlem af Danske Folkekor. I det tilfælde skal man betale kr. 50,00 for noderne, når man melder sig til. Se kontooplysninger ved tilmelding.
De nye sange er trykt både som 1-stemmige til fællessang og i SAB-arrangementer, hvorved flest mulige kor kan få glæde af dem. Desuden er der becifringer, så der er mulighed for akkompagnement til sangene.