Hvad skal vi synge
Sjællandske Folkekor indbyder til
INSPIRATIONSKORSTÆVNE
i Nykøbing F. den 7. oktober 2017 kl. 10-16
med hovedvægt på kormusik med én herrestemme
præsenteret af Jon Hollesen
Når koret godt kunne bruge lidt flere mænd
Mange kor kender situationen. Man ville gerne lige have lidt flere mænd. Man har sikkert både bas og tenor repræsenteret men er skrøbelig overfor afbud, og selv om alle herrerne er der, kan det godt være svært at afbalancere koret.
For 3 år siden afholdt Danske Folkekor de første stævner med formålet at præsentere kormusik med kun én herrestemme under kategoriseringen S+A+Mænd. Det blev realiseret med succes 5 steder i landet, og vi har nu valgt at finde nyt repertoire og videreføre formen.
Ikke alt repertoire kan bare forenkles med lige stort held, men en stor del kan, og vi har fundet en ny portion velegnede satser frem, som kommer til at udgøre samlingen HVAD SKAL VI SYNGE 2. Alle satserne tilgodeser stemmernes behov for god sangbarhed og respekten for musikkens natur og harmonisering.
I England produceres der meget udmærket repertoire i kategorien SA+Men, en udmærket betegnelse for herrestemmen. Dog skal vi ved dette stævne synge danske udgivelser.
Jon Hollesen er dirigent for Panumkoret. Udover at være dirigent er han også uddannet som sang- og talepædagog, og han vil denne dag give deltagerne mange gode idéer til sangenes udførelse med hjem. Han påtager sig gerne konsultative opgaver i forskellige korsammenhænge.
Vil du vide mere se http://www.aria.dk/om-jon-hollesen [1]
Hvem kan deltage
Vi indbyder selvfølgelig sangere fra Danske Folkekors medlemskor men også en del andre kor, som vi gerne vil tilbyde en prøve på korsamarbejdet. Sjællandske Folkekor er en del af landsorganisationen Danske Folkekor. Se mere på www.folkekor.dk [2]
Prisen for stævnet i dag dækker kun nodeomkostningen.
Normalt bidrager man også til fællesomkostningerne.
Dagens repertoire bliver:
Satser af Merete Wendler:
Mørch/Brunse: GODMORGEN, LILLE LAND
Borg/Preissler: AFTEN (Stort hit fra Højskolesangbogen)
Satser af Bjarne Martin:
Gläser/Richardt: VELKOMMEN LÆRKELIL
Ring/Aakjær: NU ER DET LÆNGE SIDEN
Hamburger/Rode: DER ER INGENTING I VERDEN ……
Satser af Bjørn Hjelmborg:
Berggreen/Grundtvig: VÆR VELKOMMEN, HERRENS ÅR
Laub/Grundtvig: GIV MIG GUD, EN SALMETUNGE
Kanon af Kuhlau: JEG GÅR I SOLEN
Stævnehæftet kan efterfølgende købes til dem fra koret, som ikke var til stævne.
Bed om tilbud på noder@folkekor.dk
Tid og sted
Lørdag den 7. oktober kl. 10-16
SOSU-skolen
Vestenborg Alle 78
4800 Nykøbing F. [3]
Tilmelding og betaling:
(Kan ske enkeltvis eller i grupper)
Ved gruppetilmelding husk at rundsende evt. e-mail beskeder.
Tilmelding senest den 22. september
Gå til tilmelding - klik her [4]
Betaling senest den 22. september
Ved overførsel til reg. 2361 konto 818 562 9520
Her skal som reference benyttes telefonnummeret fra tilmeldingen.
Deltagerpris kr. 50,00
Beløbet dækker noder.
Drikkevarer kan købes.
Forplejning medbringes.
Dog er friskbrygget eftermiddagskaffe med i prisen.
Kontakt:
nykoebing@folkekor.dk
Links:
[1] http://www.aria.dk/om-jon-hollesen
[2] http://www.folkekor.dk/
[3] https://map.krak.dk/?q=vestensborg+alle,+78,+nyk%C3%B8bing+f
[4] http://www.folkekor.dk/node/12546