POP i Ballum

POP

24. september 2022 kl. 9.30 - 15.00

Ballum Multihus, Vestervej 10B, Ballum, 6261 Bredebro

Stævnet præsenterer dirigenten, sangeren og komponisten Line Groth

Line Groth er en af landets mest efterspurgte workshopinstruktører indenfor rytmisk kor og vokalmusik, og hun er kendt som en engageret og inspirerende underviser. På den internationale korscene er hun også et kendt navn og har undervist korsangere og dirigenter fra hele Europa samt USA, Israel, Grønland og Kina.

Line Groth underviser i korledelse og arrangement på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun selv er kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse.

I mere end 10 år var hun sanger og medleder i det verdensberømte rytmiske kor, Vocal Line, som bl.a. har optrådt med Rolling Stones og med vokalkunstneren, Bobby McFerrin, og hun arrangerer stadig til koret.

TILMELDING HER

Om stævnet POP.dk: SYNG DANSK skriver Line:

Kom og vær med, når vi synger dansk pop, der både giver gåsehud helt ud i tåspidserne og får en tåre frem i øjenkrogen.

Det kan noget særligt at synge på dansk – modersmålet ligger dybt i os og rammer på en måde, der kan være svær at forklare.

Denne dag vil vi lade os bevæge af Mads Langers smukke ballade, Mellem Linjerne. Vi vil svælge i nostalgien og nyde det fede rytmiske groove i pophittet, Jeg' i live! Og hvis der er tid, skal vi måske synge endnu et ørehængende pophit. Alt sammen i nyere 3-4 stemmige korarrangementer.

Undervejs arbejder vi med de musikalske detaljer og får stemmerne til at smelte sammen på den der særlige måde, der gør, at man er helt høj, når man går hjem!

Alle kan være med – og der er garanti for god stemning, højt humør og musik, der hænger i ørerne længe efter!

Sted: Ballum Multihus, Vestervej 10B, Ballum, 6261 Bredebro

Deltagerpris inkl. noder:
kr. 160,- for medlemmer af Grænsekorene
kr. 180,- for øvrige

TILMELDING HER

Tilmelding senest 3. september

Stævnet er uden forplejning, så husk madpakke.