DR Vokalensemblet Workshop og Bo Holten

Et enestående stævnetilbud

til korsangere, som gerne vil have noget at "bide i" og opføre det sammen med et kor på internationalt plan.

Det foregår i Sorø i weekenden den 27. - 28. oktober 2018

Lørdag den 27.:  
Fra kl. 10.00 til 17.00 holdes der prøve med amatørsangerne, hvor Bo Holten gør os klar til at møde de professionelle.

Søndag den 28.:  
Kl. 10.00 mødes vi med medlemmer af ensemblet, der vil fungere som gruppetrænere indtil ca. 12.30.

Kl. 13.30 kommer resten af ensemblet, og så er der forprøve på koncerten.

Kl. 16.00 er der koncert i Sorø Klosterkirke, hvor 1. del er med det samlede kor, medens vi alle kan nyde 2. del med ensemblet.

Bo Holten
har sagt ja til at stå for denne weekend. Han er kendt vidt og bredt både som dirigent og komponist og velanskrevet på begge områder..

Han har stiftet og står stadig for ensemblet Musica Ficta og har tiligere stået i spidsen for Ars Nova.
Han har været gæstedirigent for BBC Singers og chefkapelmester for Det Flamske Radiokor.

DR VOKALENSEMBLET

Ensemblet består af 18 sangere. De senere år har der været stor opmærksomhed omkring dem, fordi de træder frem på flere måder og i flere forskellige kombinationer. Hvad enten man overværer en hel korkoncert med dem eller enkeltmedlemmer på utraditionelle poster, får man hver gang en fornemmelse af, at det her kan ikke findes meget bedre i vores verden.

Det er dem, vi skal samarbejde med ved vores workshop.

Repertoire

Det næsten færdigbesluttede repertoire vil indeholde britisk 1800-tals kirkemusik, Volkslieder i arrangement af Mendelssohn og en skandinavisk afdeling. Vi vil i sjælden grad opleve at ”kæle for detaillerne” for at komme så tæt som muligt på idealet.

For at kunne deltage, skal man have mulighed for at forberede sig enten ved et instrument eller ved samsang med lydoptagelser (f. eks. Youtube), så man ikke møder på bar bund.

Deltagelse:

Tilmelding og betaling sker samtidigt senest den 15. september.

Hvis nogen er meldt til uden betaling, vil der komme en opkrævning.
Vent ikke for længe. Der er begrænset deltagertal, og vi forbeholder os ret til  at tage hensyn til korets balance.
 

Tilmelding - klik her - benyt telefonnummer som reference både ved tilmelding og betaling.

Betaling til reg. nr. 1551 konto nr. 4620552062

Tilmelding slutter den 15. september, og ca. 10. oktober udsendes noder.

Pris incl. noder kr. 350,00.

Øvested oplyses senere..

Kontakt: festival@folkekor.dk  

Stævneleder: Bent Påske 

Vidste du

at Danske Folkekor ikke kun er en landsorganisation, men 6 regionale afdelinger, som i lighed med landsorganisationen arrangerer stævner og kurser. Det kan da blive til en pæn række tilbud …..ikke.