Fra vår til sommer

Tidspunkt: 
Søndag, 7 April, 2019 - 10:00
Sted: 
Otterup

Forår og tidlig sommer hører lige som juletiden til de to travle perioder i korarbejdet. Derfor er det altid relevant at præsentere nyt repertoire for korene til denne tid. Nyt er det såvel i form af nykomponeret som i form af ældre sange i nye og tidssvarende arrangementer. Således kommer der i marts 2019 nye idéer til forårs- og sommerkoncerterne.

Instruktøren bliver Theis Lyng Reinvang. Han er organist i Seest Kirke i Kolding og er samtidig korleder ved Christiankirken i Fredericia og dirigent for Storekor i Odense. Theis har stor erfaring med kor i forskellige konstellationer, og har bl.a. arbejdet med Helsingør Domkirkes Drenge-mandskor, været kantor for Frederiksborg Slotskirkes kor og har i sit arbejde i Seest både børne- og voksenkor.
Derudover er Theis også meget engageret i teatermusikkredse bl.a. Dronning Dorothea teatret og Kolding Festspil.

Formål:

Formålet med en sådan dag er også at styrke musikaliteten i de forskellige kor og dele glæden ved at synge sammen i det store korfællesskab, som vi er så heldige at have, og som vi ønsker at værne om.

Yderligere info og tilmelding - klik her

7. april 2019 kl. 10-16 
med Theis Lyng Reinvang i Otterup
 

Nordvestskolen, Horsebækvej 25, 5450 Otterup.

Fynske Folkekor